Engagement
Samtalecaféens formål er at engagere eleverne i mødet mellem islam og Kristendom i det danske samfund og at øge interessen for religiøse og livsfilosofiske spørgsmål generelt. Religion opleves som nærværende, og eleverne oplever caféen som egentlig tovejskommunikation.
Bedre samtalekultur
Det overordnede mål er at:
- skabe en bedre samtalekultur om religion med særligt fokus på islam og kristendom
- skabe forståelse for hinanden på baggrund af indlevelse
- opbygge et begrebsapparat til både at forstå andres tro og udtrykke sin egen
- give mulighed for at diskutere religionens og troens plads i samfundet og disses forhold til politik, etik og kultur
- øge interessen for religiøse og livsfilosofiske spørgsmål generelt
Samtalecaféen
Aktører:
- Aktørerne i samtalecaféen er eleverne, lærere, en eventleder (lærer), en imam, en præst og unge kristne og muslimske studerende, der som samtalehjælpere deltager i samtalerne ved bordene.
Forløb:
- Korte oplæg fra præsten, imamen og de unge muslimske og kristne samtale-hjælpere
- Samtaler i grupper af fire til seks elever. Bordene arrangeres i caféopstilling og der serveres kaffe og the.
- Samtalen ved bordet finder sted på baggrund af fem spørgsmål på menukortet på bordet. Spørgsmålene på de enkelte menukort er en kombination fra et udvalg på i alt tyve spørgsmål.
- Plenum hvor eleverne på baggrund af samtalerne stiller spørgsmål til panelet med præsten, imamen og samtale-hjælperne
- Udførligere vejledning i Guide til cafésamtaler (Se menuen)
Varighed:
- To moduler. Eleverne inddrager typisk pausen mellem modulerne til samtalen.
Tidspunkt i årsplan:
- En samtalecafé kan lægges på forskellige tidspunkter i et skoleår. Om foråret vil man have fordel af den undervisning, som eleverne har deltaget i frem til caféen. Uanset hvor lidt eller hvor meget af undervisningen, der har haft samtalecaféen i sigte, vil den have klædt eleverne bedre på til selve samtalerne. Omvendt, hvis den lægges tidligere, vil den positive erfaring kunne virke engagerende ind i undervisningen.
Hvordan?
- Brug Guide til samtalecafé om islam og kristendom [Se her].
Folkekirke og Religionsmøde er behjælpelig med at skabe kontakt til imamer, præster og studerende. Man er velkommen til at ringe til Generalsekretær Kåre Schelde Christensen, 38 38 49 91.
|