Bibelen i Religionsmødet 

I det følgende vil der være tre forskellige vejledninger til, hvordan dette materiale kan anvendes.
1. Målgruppe: En kristen gruppe (ca. 20-30 år) – fra en organisation eller lignende
2. Målgruppe: En dialoggruppe, hvor der er både kristne og muslimer til stede'
3. Målgruppe: Et sognearrangement eller en studiekreds
Mht. inspiration til dette emne i forbindelse med konfirmationsforberedelse henviser vi til materialet: ”Religionsmøde i Sognet” eller ”Bud på Gud”, som kan bestilles her på siden.
Til undervisningsbrug i folkeskolens overbygning, på gymnasierne eller på de øvrige ungdomsuddannelser er der netop nu ved at blive udarbejdet en event guide til ”samtalecafe på gymnasiet”, som kan give ideer til, hvordan arbejdet og diskussionen kan gribes an.

1. En kristen gruppe
Hvis gruppens deltagere kender hinanden i forvejen, er der ikke umiddelbart noget problem med at gå direkte til emnet. Hvis det er en ny sammensat gruppe, vil det være en god ide at begynde med nogle små ”ice breakers”, så man på en kreativ/aktiv måde kan blive mere tryg i hinandens selskab. Se ideer til dette under punkt 2.

• Begynd med en sang eller en salme. Tag udgangspunkt i skabelsesperspektivet og vægtlægningen på det, at alle mennesker er skabt i Guds billede, og at alle mennesker er lige for Gud. Her kan man fx vælge ”Op, al den ting” (DDS nr. 15), ”Jeg ser dit kunstværk, store Gud” (DDS nr. 20), ”Befal du dine veje” (DDS nr. 36) eller ”Himlene Herre, fortælle din ære” (DDS 392).
• Inden I bevæger jer ind i dybe, teologiske diskussioner om et emne, der kan være ømtåleligt, er det en god ide at høre, om der er et par stykker i gruppen, der har gode erfaringer med religionsmøde. På den måde kan I sørge for, at der lægges op til en god stemning og at deltagerne finder nogle ”kroge” i deres egne erfaringer eller tanker, som temaet efterfølgende knyttes til ved.
• Der er nu lagt op til, at en god, positiv debat kan begynde. Alt efter gruppens størrelse kan det være en fordel at inddele de medvirkende i mindre grupper, så alle får tid og lejlighed til at deltage i debatten.
• Vælg et af de syv temaer som udgangspunkt for dagens debat. Den ansvarlige holder et kort oplæg (bare få minutter) om emnets problematikker og om, hvad vedkommende selv finder interessant inden for emnet, inden debatten i grupperne sættes i gang (Se intro til emnerne). Find tre eller flere skriftsteder, som diskussionen skal tage udgangspunkt i, og læs dem op for gruppen. Det gør ikke noget, hvis skriftstederne har modstridende holdninger til emnet.
• Del nogle vejledende arbejdsspørgsmål ud til grupperne (se forslag til spørgsmål nedenfor), så de ikke er på bar bund. Sørg endvidere for, at alle grupper har en Bibel til rådighed, så de aktuelle skriftsteder, som er anvist til hvert emne, kan slås op undervejs.
  Det er en god ide at opfordre grupperne til at skrive lidt ned eller på anden vis illustrere det, der diskuteres. På den måde er det nemmere at sammenholde det hele til sidst i plenum. Endvidere, hvis der laves plancher, kan disse efterfølgende hænges op, så debatten ikke nødvendigvis afsluttes samme dag, men i stedet kan inspirere og give stof til eftertanke også på længere sigt.
• En debataften om religionsmøde kan være grænseoverskridende for nogle i en kristen gruppe, og derfor kan det være godt at afslutte programmet med en andagt eller en bøn, der har fokus på noget af det centrale i kristendommen. Det kunne være den treenige Gud, frelse ved troen på Kristus eller lignende. Dette skal ikke ske for at underminere dagens debat men for at huske grundlaget og vise den spænding der er indbygget i temaet om kristnes møde med mennesker, der har en anden tro. Vælg evt. at afslutte med en Helligåndssalme eller en treenighedssalme, fx ”Spænd over os dit himmelsejl” (DDS nr. 29), ”I al sin glans nu stråler solen” (DDS nr. 290) eller ”Du satte dig selv i de nederstes sted” (DDS nr. 260) eller en kristologisk salme som ”Du Herre Krist” (DDS nr. 52).

Forslag til bøn:
Af hele mit hjerte søger jeg tilflugt
hos Gud, den højeste
Skaberen af universet
Den barmhjertige fader og alt det godes ophav

Af hele mit hjerte søger jeg tilflugt
hos Kristus, forsoneren for al synd
Genopretteren af min sande natur
Han, det fuldkomne og uudgrundelige Ord

Af hele mit hjerte søger jeg tilflugt
hos Han, der omspænder universet
Og som overalt og altid giver mig hvad jeg har brug for
Han, den rene og stille Hellige Ånd.
Amen

2. En dialoggruppe
I en dialoggruppe, hvor mennesker med forskellig tro er samlet, kan det være problematisk at gå i gang med en diskussion om religionsmøde helt fra begyndelsen, da deltagerne, hvis de ikke kender hinanden, kan have svært ved at tale om noget så personligt, som deres personlige tro og religiøsitet.

• Lav nogle små ice breakers (lege eller øvelser, der kan ryste deltagerne sammen og ”bryde isen”)
  • Bed deltagerne stille sig op på række i alfabetisk orden efter fornavn. Der må ikke tales under øvelsen, men bogstaverne skal tegnes i luften eller mimes.
  • Køb forskelligfarvede vingummier. Send posen rundt i gruppen og bed deltagerne om at vælge mellem 1 og 5 stykker – efter eget valg. Instruer dem i, at de ikke må begynde at spise. Når alle har valgt x stykker vingummi, gives yderlig information. Skriv følgende på tavlen (ændr farverne, så de passer til de vingummier, der er delt ud)
    Rød = Yndlingshobby
    Gul = Yndlingssted på jorden
    Grøn = Den bedste erindring
    Hvid = Drømmejob
    Orange = ”Wild card” (=ordet er frit)
  • Deltagerne skal nu på skift præsentere sig selv ud fra de vingummier de har valgt. Alle begynder med deres navn, og derefter skal de fortælle én ting pr. vingummi ud fra de valgte kategorier.
  • Sig et ord eller en kort sætning med relation til dagens emne, og deltagerne skal nu sige de ord, som de kommer til at tænke på. Alle ordene skrives op på en tavle eller en planche som blade på et træ. Gentag øvelsen et par gange. Dels tjener den til at få deltagerne til at sige noget, og dels tjener den til at få introduceret nogle begreber inden diskussionen.
• Begynd med en sang eller en salme. Tag udgangspunkt i skabelsesperspektivet og vægtlægningen på det, at alle mennesker er skabt i Guds billede og at alle mennesker er lige for Gud. Her kan man fx vælge ”Op, al den ting” (DDS nr. 15), ”Jeg ser dit kunstværk, store Gud” (DDS nr. 20), ”Befal du dine veje” (DDS nr. 36) eller ”Herre Gud! Dit dyre navn og ære” (DDS nr.7).
• Hav på forhånd klippet artikler eller lignende ud af aviser og blade til at illustrere, at emnet religionsmøde er aktuelt netop i dag. Brug et af emnerne fra artiklerne til at fremlægge dagens emne og de problemstillinger, der forelægger. Læs tre eller flere af de anviste skriftsteder op fra Bibelen. Det gør ikke noget, hvis stederne viser forskellige syn på sagen.
• Inddel deltagerne i mindre grupper, så alle har mulighed for at komme til orde i diskussionen. Uddel Bibel og arbejdsspørgsmål til hver gruppe, og bed dem om at notere eller illustrere det, der diskuteres. Effekten bliver størst, hvis det noteres/illustreres på plancher, så de kan hænges op efterfølgende.
• Alle mødes derefter i plenum. Bed grupperne om kort at fremlægge det, de har diskuteret, og lad alle deltagerne kommentere det, de hører, men først når alle grupper har fremlagt.
• Afslut med en sang eller en salme. Tag udgangspunkt i livet som en gave og udfordring og fællesskabet mellem mennesker. Vælg fx ”Tænk, at livet” (Højskolesangbogen nr. 142), ”Du skal plante et træ” (Højskolesangbogen nr. 133) eller ”Du som har tændt millioner af stjerner” (DDS nr. 787)

3. Et sognearrangement eller en studiekreds
Med et sognearrangement menes der her et arrangement, hvis emne er offentliggjort på forhånd, og i udgangspunktet må alle deltagere forventes at have truffet et bevidst tilvalg af både arrangementet og dets emne. Det antages derfor, at indledende øvelser med henblik på at skabe positiv stemning og at ryste deltagerne sammen er unødvendige. Hvis dette ikke er tilfældet, henviser vi til de første punkter i vejledningsbeskrivelse 2.

• Begynd med en sang eller en salme. Tag udgangspunkt i skabelsesperspektivet og vægtlægningen på det, at alle mennesker er skabt i Guds billede og at alle mennesker er lige for Gud. Her kan man fx vælge ”Op, al den ting” (DDS nr. 15), ”Jeg ser dit kunstværk, store Gud” (DDS nr. 20), ”Befal du dine veje” (DDS nr. 36) eller ”Himlene Herre, fortælle din ære” (DDS 392).
• Hav på forhånd valgt et af de syv emner. Hold et kort oplæg om emnets problemstillinger og hav fokus på, hvorfor du selv mener, at emnet er interessant og relevant. Vær opmærksom på, at oplægget ikke må være for langt.
• Lad et par af deltagerne fortælle om nogle oplevelser med religionsmøde. Det kan være, at nogle har erfaringer med blandede ægteskaber, nogle har måske venner eller kollegaer med en anden tro eller måske bor nogle i områder, hvor der er en stor koncentration af mennesker med en anden tro.
• Hæng nogle store stykker papir op på væggen. Giv deltagerne nogle stikord – ord, som er centrale i dagens emne. Lad så deltagerne associere frit ud fra stikordene og skriv deres kommentarer op på papirerne. Sorter ikke i deltagernes bidrag, men skriv det hele op.
• Hvis gruppen af deltagere er større end 5-6 mennesker bør de inddeles i mindre grupper. Sørg for, at alle grupper har Bibel og arbejdsspørgsmål til rådighed (se nedenfor). Giv grupperne god tid til at diskutere de skriftsteder, der er valgt ud til dem. Gå rundt til grupperne og inspirer dem, hvis de går i stå, men lad deltagerne selv styre diskussionen.
• Saml deltagerne i plenum og giv hver gruppe lidt tid til at opsummere det, de har talt om. Når alle grupper har fremlagt kan der åbnes for, at de kan kommentere de andre gruppers indlæg.
• Giv mulighed for, at ordene, der tidligere blev skrevet op på papirerne på væggen, kan suppleres med nye ord, hvis deltagerne har opdaget nye sider af samme sag i løbet af deres gruppearbejde.
• Afslut med en bøn eller en andagt, hvor der både har fokus på noget af det centrale i kristendommen og på det almenmenneskelige, som alle uanset religion og tro har til fælles. Vælg enten en treenighedssalme, en kristologisk salme eller en sang/salme, der skildrer livet som en gave og udfordring og fællesskabet mellem mennesker.

Forslag til bøn:
Almægtige Gud, du som skabte, og som skaber
Du, som vi giver mange navne og har mange billeder af
Du, som gav din skabning stemme og mennesket mund og mæle
Du, som gav os evne til at lytte og lære, føle, fornemme og fatte

Lær os også på denne dag
at prise dig for din storhed
at få øje på dine dybder og at ære dig for
din altoverskyggende kærlighed og barmhjertighed

Giv os evne til at rumme vilje til at favne
Giv os sans for sandheden og syn for vor næste
Giv os klarhed i tanken og varme i hjertet

Du gode, almægtige og vidunderlige Gud,
tag imod vores hyldest og vores taknemmelighed over livet
mens vi glæder os over dagene, du giver os.
Amen!

Forslag til arbejdsspørgsmål:

• Tror vi alle på samme Gud?
• Hvad er afguderi?
• Skal/kan vi bruge begrebet ”afgud” om det, som er genstand og centrum for andre religioners tro?
• Er monoteisme betingelsen for, at vi kan tale om at have samme Gud?
• Er det vigtigt/nødvendigt at mene, at muslimen og den kristne tror på den samme Gud?
• Må man lave billeder af Gud? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Hvem/hvad er Jesus? Og hvem/hvad er Muhammed?
• I hvilken forstand har Kristus al magt?
• Har Kristus kun magt gennem dem og over dem, som tror?
• Hvorfor kan mennesket kende noget sandt om Gud eller tilværelsens grund? Og hvor meget kan det erkende?
• Hvad er sand tro?
• Kan der være sandhed i andre religioner end ens egen?
• Kan andre religioner rumme sand erkendelse om Gud? Hvis ja, hvorfor? Hvor meget eller dybt kan erkendelsen nå? Hvis nej, hvorfor ikke?
• Hvordan skal udsagnet ”jeg er vejen, sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden mig” forstås?
• Hvem er ”hans egne” (Joh. 1,11-12), som ikke tager imod – og så alligevel kan tage imod?
• Bliver Gud ”mindre”, hvis der gives sandhed i andre religioner?
• Hvad er udslagsgivende for, at men er enten med eller mod Jesus?
• Er der noget, der ikke kan tilgives? I så fald hvad? Hvad betyder det i mødet med Islam, som benægter, at Jesus kan være Guds søn?
• Hvad vil det sige at tilbede i ånd og sandhed? Hvilke konsekvenser kan ordene have for forståelsen af helligsteder, tros- og lærefællesskaber, kirker og forskellige religioner?
• Hvad betyder frelse? Og hvordan bliver mennesker frelst?
• Hvem frelses? Hvem fortabes? Hvordan og i hvilken forstand?
• Hvem er de andre får (Joh. 10,16)?
• Ytrer Helligånden sig igennem andre religioners længsel – og i givet fald hvilke konsekvenser har det for mødet med anderledes troende?
• Hvordan skal kristne vurdere den ”hvile”, som mennesker af anden tro når frem til – gennem deres tro?
• Er et familiemedlem, en ven eller veninde, der er konverteret til Islam, nu fremmed for Gud og ikke længere bedende til den samme Gud?
• Kan Paulus’ ord om, at alt er tilladt, men ikke alt gavner være et udsagn, der kan spilles ind i en diskussion om fx ytringsfrihed og religion?
• Skal der være ubegrænset ytringsfrihed?
• Må religion godt være politisk?
• Er det OK at vise offentligt, hvad man tror på - i påklædning, symboler eller adfærd?
• Skal kirken beholde sig ret til at ringe med kirkeklokker?
• Skal muslimer have lov til at kalde til bøn fra minaret i Danmark?
• Risikerer man at vække falsk forargelse ved at anvende et ”alt er tilladt” over for en anden tros ”ikoner”, hellige ting og forestillinger?
• Overtrådte Jyllandsposten ved offentliggørelsen af 12 satiriske tegninger af Muhammed i 2006 en sådan kristen etik – eller var der noget andet på færde?
• Er der noget, der ikke må hånes i kristendommen?
• Inkluderer ”verden” (2. kor, 5,19) muslimer, hinduer og sikher?
• Hvad er du: Pluralist, inklusivist, eksklusivist – eller noget helt andet – og hvorfor?
• Må et menneske omvende sig til en anden tro?
• Må mennesker missionere deres tro overfor andre for at få dem omvendt?
• Hvorfor skal den kristne missionere?
• Hvordan skal den kristne missionere?
• Hvad er Bibelen, og hvad er Koranen? Og kan indholdet i dem diskuteres?
• Hvad skal styre og vejlede mit liv?