Religiøs søgen i og omkring folkekirken, Udgivet af: Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og stiftssamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde, Redaktion: Steen Marqvard Rasmussen og Berit Schelde Christensen, 1. oplag: 2005.
Vi lever forskellige liv, men vi har alle spørgsmål om livets mening og mål. Verdener kan skille os ad, men alle har en længsel efter et helt og sandt liv.
At længes, drømme, tro og håbe er medfødt og dybt menneskeligt. Augustin tolker længslen som en religiøs søgen: en uro, en søgen efter at finde hvile hos Gud, menneskets skaber: ”Du har skabt os hen til dig, og vort hjerte er uroligt, indtil det fi nder hvile i dig.”

På det seneste har der vist sig en fornyet interesse for religiøs og åndelig søgen. Mange mennesker – både udenfor kirken og i kirkelige kredse – er begyndt at søge efter noget, som kan styrke den åndelige fordybelse. Det sker i en situation, hvor kendskabet til den kristne tradition er begrænset, og hvor religionen i fl ere årtier har haft en tilbagetrukket plads i store dele af samfundslivet.

Dette hæfte er ment som inspiration til de menighedsråd, der ønsker at føre samtaler om, hvad det vil sige at være religiøst søgende i dagens Danmark, og om folkekirken kan gøre endnu mere for at komme de søgende i møde. Måske kan det blive til en fælles fordybelse i den kristne tro og tradition, hvor vi opdager nye og hidtil ukendte rum eller ser noget af det velkendte fra et nyt perspektiv.

Hæftets indhold:
Hæftets enkelte afsnit kan læses og drøftes selvstændigt, men de kan også ses i sammenhæng: Det starter med Merete Ørskovs artikel, der går lige til sagen ved at belyse, hvad de søgende egentlig vil. Herefter giver Steen Marqvard Rasmussen en karakteristik af det moderne samfund. Hermed belyses dels, hvad det er for et samfund, de søgende er rundet af og dels nogle vilkår, kirken må gøre sig klart, hvis den vil udforme tilbud til bl.a. de søgende. Anne Reiter præsenterer herefter en vifte af muligheder, man kan arbejde med lokalt. Det er dog afgørende, at forsøgene på at komme de søgende i møde ikke blot opfattes som endnu en stribe af aktiviteter. Theodor Jørgensen viser med salmeskatten som eksempel, at folkekirken har grundkvaliteter af interesse for søgende lige ved hånden. Hermed bliver det pointeret, at initiativer rettet mod søgende blot er nye anledninger til, at kirkens kerneindhold kan komme til udtryk. Efter således at have åbnet feltet, slutter heftet med et arbejdsredskab. Det kan menighedsråd og præst bruge til at afklare, om man fi nder det værd at prioritere nogle af de muligheder, der er kommet frem i forbindelse med drøftelsen af de foregående afsnit. Heftet slutter med oplysninger om supplerende materiale til emnet samt.


Hvad er religiøst søgende?
Betegnelsen religiøst søgende er svær at defi nere, men den dækker over en meget blandet gruppe mennesker:

• Det kan være den midaldrende kvinde eller mand, som hele sit voksenliv har været med i det såkaldte New Age miljø (se boks side 6), men som ikke fandt, hvad han eller hun søgte dér.
• Det kan være den unge, som ikke blev døbt som barn og som føler et ansvar for selv at fi nde ud af, i hvilket religiøst fællesskab han eller hun vil høre til.
• Det kan også være, at man blev døbt og konfi rmeret uden siden at have haft kontakt med kirken og på et tidspunkt mærker, at der er noget, der mangler, der er noget, som kalder.
• Det kan være, at man oplevede noget, der gjorde, at man syntes Gud svigtede, og at man derfor i lang tid vendte sig fra Gud i vrede eller skuffelse, men efterhånden får brug for at vende tilbage.