 Marianne C. Qvortrup Fibiger: Religiøs mangfoldighed - En kortlægning af religion og spiritualitet i Århus, Redigeret af Marianne C. Qvortrup Fibiger, Systime Academic, 2004, 1. udgave, 1. oplag 2004, 502 sider, cirkapris 250,00 kr.
Forskningsprojektet Det Danske Pluralisme Projekt begyndte i foråret 2001 at afdække det religiøse landskab i Århus. Siden har ansatte og studerende besøgt, interviewet og beskrevet omkring 75 religioner og religiøst inspirerede grupper, der har adresse i Århus Kommune. Dette arbejde har resulteret i bogen Religiøs mangfoldighed, hvor formålet "er at tage pulsen på det religiøse og spirituelle marked anno 2004 i et mindre udsnit af det danske samfund, nemlig Århus Kommune" (s.8). Nogle grupper er her beskrevet for første gang.
Århus - En del af det religiøse landskab
Ud over at afdække religioner og spirituelle grupper i Århus, dokumenterer bogen nogle generelle tendenser i det danske samfund, med hensyn til disse religioners selvforståelse og udtryksformer. I en (Giddensk) senmodernitet, hvor sekularisering, globalisering, individualisering, markedsorientering og kompleksitet er grundlæggende vilkår, indgår religion som et videnssystem på linie med andre videnssystemer, der alle kan interagere og overlappe hinandens domæner - eksempelvis overlapper lægevidenskab og religion. Der er ikke bare kommet nye religioner til, de gamle har også ændret sig både i selvforståelse og i udtryksformer, og indenfor de enkelte religiøse grupperinger er der stor mangfoldighed - hvad er den fremtrædende dødsforestilling i Den Danske Folkekirke? – reinkarnation? (desværre forbliver gennemgangen af DDF på et organisatorisk niveau, så forestillingsspørgsmål diskuteres kun flygtigt).
Religionerne og de spirituelle grupper i Århus opdeles i syv hovedgrupper: 1) kristendom 2) islam 3) øvrige grupper fra Mellemøsten 4) hinduisme 5) buddhisme 6) nye spirituelle/religiøse grupper 7) alternativ behandling og spiritualitet. Der er gode og informative indledninger til disse hovedgrupper.
Beskrivelserne af de enkelte religioner og spirituelle grupper er bygget over otte emner:
1) navn/præsentation
2) gruppens historie i Århus
3) organisation
4) medlemmer
5) økonomiske forhold
6) Religiøs/spirituel praksis
7) eksterne relationer
8) andet.
Dette giver et sammenligningsgrundlag, hvorved både generelle og specifikke træk træder frem. Men hvad med en kategori som ”forestillingsverden”? Der er sket en organisatorisk udvikling i senmoderniteten, men også en forestillingsmæssig. Emnet berøres dog under ”navn/præsentation” og ”religiøs/spirituel praksis”.
"The Native´s Point of View" i et analytisk filter
Beskrivelserne er udført fra et outsider-perspektiv, men har lagt vægt på gruppernes selvforståelse. Det har gjort bogen meget redegørende, men et vigtigt og informativt første (geografisk) skridt i en kortlægning. Nu venter vi så på ”geologiske” analyserer af de underliggende strømninger, der har ført til det ændrede religiøse landskab. Jeg nyder at læse i bogen og anbefaler den, som en "brugerhåndbog for alle interesserede i nutidig religiøsitet" (s.17), og ser frem til yderligere analyser i de kommende bøger.
|
