Chawkat Moucarry: At være Tro mod Tro - kristendom og islam i dialog, Originaltitel: Faith to faith, Oversat af Knud Ochsner, Unitas Forlag 2003, 1. udgave, 1. oplag 2003, 330 sider, cirkapris 248,00 kr. Denne bog søger at klarlægge, hvad kristendommen og islam hævder. Et sådant krydsforhør har altid beskæftiget mig både i Syrien, mit fødeland, og udenlands. Da jeg som kristen boede i et overvejende muslimsk samfund, ønskede jeg at vide mere om islam, den anden religion; og som araber følte jeg et behov for at vide mere om andre arabere. Hverken min ´arabiskhed´ eller min kristne tro stod til diskussion; hvad jeg søgte, formoder jeg, var at bygge bro mellem de kristne og muslimske samfund.>> Det skriver Chawkat Moucarry i indledningen til sin bog. Han får bygget en solid bro, for han behandler alle væsentlige spørgsmål, som stilles i dialogen mellem kristne og muslimer. Bogen, som her foreligger på dansk, er vidende og engageret, og glatter ikke forskellene på islam og kristendom ud. Kort og godt: en værdifuld
|