|
Artikel af Mogens S. Mogensen. Artikelen blev første gang bragt i Arken (De teologistuderendes blad, Kbh. Univ) Oktober 2001.
Hvorfor skal teologer beskæftige sig med islam? Må det ikke overlades til religionshistorikerne at beskæftige sig akademisk med denne religion, så teologerne kan koncentrere sig om at arbejde teologisk med kristendommen?
Teologisk arbejde foregår aldrig i et tomrum. Al god teologi er kontekstuel teologi, dvs. konteksten inddrages som en kilde ved siden af skriften og traditionen i det teologiske arbejde. Derfor har der i de sidste årtier været drevet teologi i relation til en række forskellige åndshistoriske strømninger af filosofisk og ideologisk karakter. Et par eksempler er den teologi, der lod sig inspirere af eksistentialismen i 50’erne og 60’erne, og den teologi, der tog livtag med marxismen i 70’erne. Fælles for alle de strømninger og bevægelser, som teologien i Europa og i Danmark har skullet forholde sig til i de sidste århundreder, er at de har været sekulare ikke-religiøse udslag af modernismen.
Det radikalt nye ved den kontekst, som teologien må forholde sig til i Europa og i Danmark i dag, er ”religionernes genopstandelse”. Bedst som man troede, at religionernes tid var ved at være forbi i den moderne verden, så vågner de i disse år op til nyt liv. Østens religioner har i de seneste årtier gjort sig gældende i Danmark igennem New Age bevægelserne og har haft afgørende indflydelse på mange menneskers måde at tænke og leve på. For 35 år siden var der næsten ingen muslimer i Danmark, mens der i dag skønnes at være 170.000 muslimer, hvilket gør islam til det næststørste religiøse samfund (hvis man kan tale om ét islamisk samfund) efter folkekirken. De allerfleste muslimer er indvandrere fra muslimske lande eller efterkommere efter disse, men især i de senere år er der også et markant antal etniske danskere, især unge mænd og kvinder, som har valgt at gå over til islam. Dertil kommer, at globaliseringen knytter alle verdensdele og lande tættere sammen i en global landsby, hvor den religiøse udvikling i andre lande også påvirker os.
Selv om det kun er 3 % af Danmarks befolkning, der er muslimer, så er islams betydning i disse år – og da helt specielt efter den 11. september – forholdsvis langt større, fordi islam er en så synlig religion i det offentlige rum i Danmark, og fordi islam spiller en stigende rolle rent politisk i verden. Det indebærer, at islam på en række områder udfordrer vores danske/kristne måde at tænke, tro og handle på.
Uvidenhed om islam fører ofte til frygt for muslimer, og frygten leder let til had og irrationelle handlingsmønstre, som vi til overflod har set efter den 11. september. Da islam er en religion ligesom kristendommen, vil mange mennesker forvente, at præster kan vejlede og oplyse dem omkring islam. Hvis præsterne derfor er ligeså uvidende om islam som de fleste danskere i øvrigt, vil præsterne blive blinde vejledere for blinde, og begge parter vil ende i grøften (som der bestemt også er eksempler på!).
Den vigtigste begrundelse for at beskæftige sig med islam er imidlertid ikke, at præster naturligvis bør have et grundigt kendskab til verdens næststørste religion (islam har 1,2 milliarder tilhængere) og til Danmarks næststørste religiøse samfund. Teologer må i dag arbejde med islam (ligesom med andre religioner), fordi islam (ligesom andre religioner) udgør en væsentlig del af den kontekst, der må inddrages i det teologiske arbejde. I oldkirken drev apologeterne teologi ud fra mødet med antikkens religioner; den tradition er der behov for at tage op i dag. Mødet med islam må, som det er beskrevet i den rapport, som Biskoppernes Islamudvalg udgav for et år siden, ”Samtalen fremmer forståelsen”, føre til en folkelig og teologisk selvbesindelse på vor kristne arv. Dertil kommer, at der er brug for en religionsteologisk refleksion over kristendommens forhold til islam, så vi kan finde ud af, hvordan vi skal forstå islam. Endelig, er der brug for en teologisk gennemtænkning af kristendommen i lyset af de udfordringer og spørgsmål, som islam stiller, når vi går ind i en dialog med muslimer og også når vi i den dialog ønsker at formidle kristendommens budskab til muslimer (mission).
Teologiske religionsstudier ikke indgår i studieordningen for teologi på Københavns Universitet, men alligevel er der ingen grund til at fortvivle…. Siden 1998 har der hvert år under Åbent Universitet været afholdt en række kompaktkurser om islam på Teologisk Fakultet under overskriften Teologisk Kommunikation. To gange har der været afholdt et kursus om ”Islamisk teologi”, hvor der er blevet givet en grundig indføring i grundlæggende hovedtanker i Koranen og i vor tids islamiske hovedretninger. Islam er blevet studeret på egne præmisser samtidig med at islamisk teologi er blevet sat i relief i forhold til kristendommen. Et kursus om ”Islam i Danmark” har givet et historisk, sociologisk og teologisk overblik over de islamiske retninger og grupperinger, der findes i Danmark i dag. Kurset ”Islam og kristendom i Danmark” har tematiseret og diskuteret relationerne mellem kristne og muslimer i dag, både på et teologisk, et etisk og et socialt niveau. Endelig har der været afholdt et kursus om ”Islamiske strømninger, historisk og aktuelt”, der analyserede folkelige og teologiske strømninger i islam i Europa og i Mellemøsten i de senere år.
Hovedforelæserne på disse kurser har været hentet både fra universiteter udlandet og fra Danmark, og i alle kurserne har muslimer været inddraget som gæsteforelæsere.
Teologistuderende på overbygningen kan benytte sig af disse kurser på forskellige måder. Det frie emnestudium kan absolveres med deltagelse i sådanne kurser under teologisk kommunikation. Specialet eller de to emnestudier kan udarbejdes i tilknytning til deltagelse i sådanne kurser. Endelig er der også mulighed for at opgive stof fra disse kurser til kandidateksamen. I de allerede afholdte kurser har en række teologistuderende deltaget sammen med studerende fra andre fag på universitetet og andre læreranstalter og folk fra forskellige erhvervsgrene med en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som i deres arbejde har behov for at opkvalificere sig på dette område. Det næste kursus i serien om islam vil blive afholdt i de sidste to uger af august 2002. Emnet er ”Dialog mellem muslimer og kristne”. En af pionererne mht. udviklingen af en europæisk islam, dr. Tariq Ramadan vil sammen med dr. Lissi Rasmussen stå for undervisningen.
For de studerende, der f.eks. gennem disse studier får blod på tanden, er der også muligheder for at studere islam i en islamisk kontekst. Danmission udbyder hvert pr et par stipendier til studier ved Christian Study Center i Rawalpindi, Pakistan, ligesom andre missionsselskaber også vil være behjælpelige med at formidle kontakt til studiesteder i områder med mange muslimer.
|
