|
En gammel folkekirke i en ny tid |
Af Karsten Nissen, Aros Forlag, 2008, 1. udgave, 1. oplag, 104 sider, 198,00 DKK. Europa er præget af sekularisering og pluralisme. Indvandringen betyder, at de øvrige verdensreligioner rykker tættere på, og samtidig gør ateismen sig gældende på en ny og offensiv måde. Så kort og præcist formulerer biskop Karsten Nissen, Viborg stift, nogle af folkekirkens store udfordringer netop nu. I bogen ”En gammel folkekirke i en ny tid” giver han også sit bud på, hvordan folkekirkens menigheder skal reagere på disse udfordringer. Omdrejningspunktet for biskoppen er, at folkekirkens menigheder skal gennemtænke deres muligheder for at blive ”menigheder i mission”.
|