Mission og etik, Ny Mission nr. 5. Red.: Harald Nielsen. Enhver moderne virksomhed har udarbejdet et etisk og værdimæssigt grundlag, som medarbejderne forventes at tilslutte sig. Det gælder også for missionsselskaberne, og Dansk Missionsråd har i foråret udsendt ”Etiske retningslinier for Dansk Missionsråd” som sætter etikken på dagsordenen for medlemsorganisationerne. Hvordan hænger mission og etik sammen? Og hvordan afklarer man det etiske grundlag for mission? Disse spørgsmål behandles både i ”Etiske retningslinier for Dansk Missionsråd” og i Ny Mission nr. 5.
Gennem en række artikler belyses emnet bl.a. ud fra organisationsetik, ud fra konkrete erfaringer fra feltarbejdet og ud fra etik i forhold til indsamlingsmidler og medier.
Artiklerne i dette nummer er forfattet af sognepræst Knud Sørensen, professor Svend Andersen, tidl. miljøminister Svend Auken, generalsekretær Flemming Kofoed-Svendsen, generalsekretær Fidon Mwombeki, rektor Ramesh Khatry, konsulent Jørgen Nørgaard-Pedersen, kultursociolog Elizabeth Knox-Seith, sognepræst Jens Chr. Nielsen, vicedirektør Christian Hermansen, missionær Arngeir Langås og netværkskoordinator Birthe Munck-Fairwood.
|