Banner_til_KMS_m._gr_kant

 




Når danskere skifter tro
naar-danskere-skifter-troAf Mogens S. Mogensen: Når danskere skifter tro - Omvendelse mellem religionerne i Danmark, Unitas Forlag 2005, 1. udgave, 192 sider, DKK 198,00.
Omvendelse mellem religionerne og en udbredt sekularisering præger det religiøse billede i Danmark, og det sættes der fokus på i en ny bog om religionsskifte.

”Henrik beder fem gange om dagen”, ”Kendt buddhist elsker folkekirken”, ”Gholam mødte Jesus i en drøm”.
Historier om danskere, der skifter religion, er godt stof i medierne. Også blandt familie, kolleger og venner giver det genlyd, når en person vælger at gå over til en anden tro. Det udfordrer os, og nogle oplever det som en trussel, når fx deres søn eller datter konverterer til islam. Religionen er altså ikke en privat sag, som det tidligere blev hævdet.

I sin nye bog om danskernes religionsskifte gør Mogens Mogensen opmærksom på, at selv om de mere radikale omvendelser påkalder sig megen opmærksomhed, er det langt under én procent af befolkningen, der på den måde har skiftet tro.
Sekulariseringen af samfundet gennem de seneste to generationer har været en langt større omvendelses-bevægelse. Bevægelsen kommer til udtryk ved, at færre går i kirke og i faldende medlemstal i folkekirken. 25 procent af befolkningen erklærer, at de tror på reinkarnation, og dermed har de i realiteten skiftet en stor del af deres trosgrundlag ud, selv om mange ikkehar meldt sig ud af folkekirken af den grund.

Mogens Mogensen skriver i sin konklusion i bogen: ”Omvendelsesbevægelsen er betydningsfuld, især fordi den finder sted samtidig med – og til dels forårsaget af, at Danmark gennem tilstrømning af flygtninge og indvandrere er ved at udvikle sig til et multi-kulturelt og multi-religiøst samfund. Kultur- og religionsmøder kan i sig selv være en stor udfordring for et samfund som det danske, der i århundreder på næsten alle områder har været meget homogent. Endnu vanskeligere eller ligefrem smertefuldt kan det være, når kultur- og religionsmødet udvikler sig derhen, hvor mennesker begynder at skifte religion”.

Formålet med bogen er at bidrage til en større forståelse af den udvikling, der sker på det religiøse område i dag. ”Vi må prøve at forstå, hvorfor mennesker vælger at skifte tro, hvordan de skifter tro, og hvilke konsekvenser, trosskiftet får. Samtidig kan vor egen historie anskues som en omvendelsernes Danmarkshistorie, hvor vi har erfaringer, som vi kan trække på”, mener Mogens Mogensen.
 

Kalender
03. juni. 2012
Kursus "Tro og spiritualitet"
Emmaus Galleri & Kursuscenter, Haslev

14. juni. 2012
Missionskonference: Kirkens mission og sekularisering
Hotel Nyborg Strand

24. august. 2012
Netværkssamling: Folkekirkens møde med nyåndeligheden
Teologisk Pædagogisk Center, Løgumkloster

Se flere arrangementer


Temasider

tro_i_mdet-banner8_copymkant

Konfirmandbanner_-_kant_1_copy

Banner_til_kirkecaf_-_162x43mkant

tit-banner-162x43

 


Nyhedsbrev


Klik her for at se i RSS2.0 

 

     
 

Peter Bangs Vej 1
2000 Frederiksberg
Tlf: 38384991

Generalsekretær
Kåre Schelde Christensen
mail@religionsmoede.dk