|
|
 Religion for alle – religiøs dannelse i det multikulturelle, Red. Gertrud Yde Iversen, Aros Forlag, 2005, 1. udgave, 1. oplag, 120 sider, 148,00 kr.
”Religion for alle” er en spændende bog at læse ikke kun for dem, der professionelt beskæftiger sig med pædagogik og undervisning i religion. Der er også meget at hente, hvis man interesserer sig for mødet mellem religionerne.
Bogen indledes med to anbefalelsesværdige artikler af hhv. Eberhard Harbsmaier, der skriver om religionsmødet i et historisk perspektiv og Gertrud Yde Iversen, der forklarer den historiske og pædagogiske baggrund for et tværreligiøst, handlingsorienteret religionspædagogisk projekt fra Hamborg, der hedder Religion for alle. Resten af bogen er en oversættelse af et konkret eksempel herfra, en fastedug fra Hamborg.
Harbsmeier skriver bl.a., at identitet bliver vigtig i et religionsmøde. Hvem er jeg i forhold til de andre? Og her kan identitet forstås som en bagage, man har med sig i religionsmødet. Derved kan man argumentere for, at man skal kende sig sin egen identitet for at begive sig i dialog med mennesker, der tror noget andet. Hvis ikke man kender sig selv – den bagage, man har med sig, vil man i mødet med det fremmede nemt risikere at miste sig selv, og f.eks. smide kristendommen ud til fordel for en anden religion.
Identitet kan dog også forstås som noget, man vinder gennem dialogen. Det er i mødet med det, som er anderledes end en selv, at man finder ud af, hvem man er. Her bliver identiteten en konsekvens af dialogen og ikke, som i den første forståelse en forudsætning for den.
I tråd med Harbsmeier taler Iversen om identitet som hhv. et tilstandsbegreb og et kompetencebegreb. Forstået som et tilstandsbegreb går identitet ud på at samle alle trådene i ens liv, så man kan tale om ens identitet som en enhed. Som et kompetencebegreb går identitet ud på at finde sin plads i og ud fra mangfoldigheden. Det betyder ikke, at man ”skal acceptere andre religioners svar, men være i stand til afklaret at omgås andre religioners implicitte sandhed i forhold til andre mennesker – også dem med en anden holdning og religiøs identitet”. Konsekvensen er, at den enkeltes identitet både profileres, når den stiller sig i forhold til de andre, men at den enkelte også samtidig evner at være tolerant overfor det anderledes, idet man lærer at omgås hinanden.
Det er denne tilgang, der ligger bag projektet ”Religion for alle”. Det betyder, at undervisning i religion hverken bliver en neutral formidling af viden på et sekulært grundlag, hvor elever af enhver religion kan deltage, eller en konfessionel og religiøst bundet undervisning med et forkyndende aspekt, hvor de enkelte religioner har deres egen undervisning. I begge disse to tilgange er der tale om en konsensusorienteret, monologisk didaktik, som betragter religionerne med hhv. en udefra-optik (neutral formidling), og en indefra-optik (forkyndende formidling). Det er disse to tilgange, der ligger som forudsætning for diskussionen, om man skal have religions- eller kristendomsfag i folkeskolen. Religion for alle sigter i modsætning til dette mod en dialog-kontrovers didaktik, hvor eleverne konfronteres med religionerne både med en indefra- og udefraoptik, som udfordrer eleverne til at gå i dialog med det, de hører og ser.
Der er bagest i bogen vedlagt en cd-rom med et billede af fastedugen fra Hamborg, og resten af bogen er en oversættelse af dertilhørende tekster. De kan bruges som udgangspunkt for undervisning, der forholder sig til livet i en storby. Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om eksemplet med fastedugen, som meget specifikt tager udgangspunkt i forholdene i Hamborg, er det rigtige valg til en dansk introduktion af projektet. Det ændrer dog ikke ved, at bogen er et interessant bidrag til diskussionen af pædagogikken i religionsundervisningen. Man kan så håbe, at eksemplet med fastedugen kan være med til at give en bedre forståelse af, hvordan pædagogikken kan anvendes i praksis, så det efterfølgende kan inspirere til, at der bliver udviklet danske projekter.
|
|
|
|
Kalender
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
