Dagens talere var Naveed Baig, der bl.a. er hospitalsimam på Rigshospitalet og projektleder ved Islamisk-Kristent studiecenter og Jørgen S. Nielsen, der netop er tiltrådt et professorat ved Center for Europæisk Islamisk Tænkning ved Københavns Universitet.

Naveed Baig indledte sit oplæg om Shariah med at slå fast, at det er et misforstået område i mange kredse. Der ligger meget mere i Shariahbegrebet, end medierne ofte antyder, og Naveed Baig påpegede, at der er en stor forskel på Shariah, som er Guds lov og Qanun, som er menneskelig lovgivning.

Shariah kan forstås som ”vejen til kilden” – vejen til det friske vand, som skal være lettilgængelig, så alle kan få slukket tørsten. At det er en lov, som er tilgængelig for alle, betyder også, at der er forskel på, hvor vægten lægges.

Historien om Shariah forklarer også, hvorfor der ses forskelligt på, hvad der er det vigtigste og det væsentligste. Det siges, at Adam viste vejen og spredte Shariah ud via profeter og Guds udvalgte. På den måde har ethvert område fået deres egen Shariah. Koranen bruger ikke mange vers på at omtale Shariah, og det var da heller ikke formålet, at Koranen skulle nedbryde Shariah – tværtimod skulle den fuldende loven og dermed gøre religionen mere oprigtig. Den skulle kort sagt finde essensen.

Der blev skitseret tre overordnede mulige forståelser af Shariah, som alle tre er aktuelle i forskellige muslimske samfund. Den første er den absolutte. Her ses Shariah som Guds forordning, og intet kan derfor ændres i dens oprindelige ordlyd. Den anden er den omsættelige og principielle forståelse, som dog stadig er en forståelse af Shariah som værende guddommelig, men den forstås som principiel, fordi det kun er Gud, der kan være absolut. Den sidste mulighed er at se Shariah som noget forældet og middelalderligt, og i den forståelse er Shariah aldeles ubrugelig i en moderne verden.

En af de seminariestuderende deltagere sagde efter Naveed Baigs oplæg, at det, hun havde fæstnet sig mest ved, var den indholdsmæssige distinktion i Shariah mellem Ibaadaat [tilbedelse] og Mu’amalaat [transaktioner]. Ved tilbedelsen forstås islams fem søjler, som af en amerikansk professor suppleres med yderlig to; fred og retfærdighed. Argumentet for at tilføje de sidste to er, at uden dem er det ikke muligt at efterfølge de fem første. Transaktionerne er et mere interpersonelt anliggende og handler om det sociale aspekt og regler og retningslinier for menneskers indbyrdes forhold.

Eftermiddagens oplæg blev leveret af Jørgen S. Nielsen, der talte om nutidig islam i Europa med særligt fokus på Vesteuropa.

Her blev der argumenteret for, at der blandt indvandrere i en tilpasningsfase skabes en konflikt i forhold til islam, fordi den næste generation (2. generationsindvandrere) er påvirket af de nye omgivelser og dermed svækkes autoritetsfølelsen overfor forældrene og det, de står for.

Jørgen S. Nielsen skitserede problematikken om religionens placering i et sekulært samfund. Fx anses Danmark af mange som værende post-kristent, men det danske samfund er dog stadig dybt præget af kristendommen i form af helligdage, traditioner m.v. Når indvandrere så kommer til Danmark i den tro, at det er et religiøst (læs: kristent) land, er det naturligt, at der opstår en vis undren i den retning, da muslimske indvandrere kommer fra et land, hvor religiøsiteten er væsentlig mere integreret i alle aspekter i samfundet.

Begivenhederne den 9/11 2001 og terrorhandlinger generelt blev også inddraget i oplægget. Jørgen S. Nielsen påpegede, at den diskurs, man i 1600-tallet havde i England om katolikker som landsforrædere, er præcis den samme som diskursen om muslimer som terrorister i dag.

Da Danmark i 1864 mistede Holsten, Lauenburg og Slesvig blev det et ”mono-land”, hvor kristendommen og danskerne hang uløseligt sammen, og sådan var situationen stort set helt frem til 1960’erne hvor de første større grupper af udlændinge begyndte at komme til Danmark. I det lys er det klart, mener Jørgen S. Larsen, at der opstår kriser.

9/11 affødte et større fokus på den medborgerskabsdiskussion, som dog var opstået tidligere. Den foregår dels blandt muslimer og dels i ”det store samfund” og vigtigheden af den ses tydeligt ved, at det er noget, der nu er sat på undervisningsplanen.

At diskussionen også foregår blandt muslimer er naturlig nok, men det leder til, at det bliver nødvendigt at forholde sig til, hvad man som muslim kan give afkald på, og hvad der er nødvendigt at holde fast i, hvis man vil forblive muslim. Mange yngre muslimer er således begyndt at interessere sig for, hvordan islams kilder kan bruges til at konstruere et funktionelt samfund, hvor man er. Dette har ført til en større interesse for islams og Koranens kontekst.

Det farlige opstår først, når man læser uden at se teksten i sin rette kontekst – først der kan det føre til, at enkelte ekstremistiske grupper argumenterer for terror ud fra Koranen. Problemet er bare, at sådanne handlinger i sidste instans afhænger af den enkeltes psykologi – og det kan i et retssamfund som fx Danmark først tjekkes, når det er for sent!

Medborgerskab mellem mennesker af forskellig herkomst og religiøs overbevisning er noget, som alle må forholde sig til i dag, da hele verden bliver mere og mere globaliseret, men at få et samfund til at fungere under de omstændigheder kræver indsigt i såvel sig selv som i hinanden, og det kræver en gensidig respekt mellem mennesker og en anerkendelse af menneskers forskellige vilkår, baggrunde og bevæggrunde.

Islamforum 07 var en spændende og indholdsrig dag, hvor mange deltog i debatten og alle fik mulighed for til sidst at dele oplevelser, erfaringer og nye tiltag med hinanden.