Den 13. januar 2009 arrangerede Haderslev Stift et seminar om "A Common Word". På seminaet blev der præsenteret et svar på brevet fra de 138 muslimske ledere - et svar, som var formuleret af en gruppe præster. Mogens S. Mogensen var til stede til seminaret og skrev efterfølgende en blog om arrangementet.

På et seminar om ”A Common Word” i Kolding den 13. januar arrangeret af Haderslev Stift blev en præstegruppes svar på de 138 muslimske lærdes brev præsenteret.  Det er modigt gjort, og meget opmuntrende, at fem af stiftets præster på opfordring fra biskop Niels Henrik Arendt har taget udfordringen fra muslimerne op og har udarbejdet et teologisk gennemtænkt svar.

”Nåde være med jer og fred fra Gud vor Far og Herren Jesus Kristus”. Sådan indledes brevet, og dermed markeres det, at der er tale om et klart kirkeligt svar. Og brevet fortsætter: ”I en tid præget af mismod og mistro i forholdet mellem kristne og muslimer, såvel globalt som lokalt, glæder vi os over jeres brev ”A Common Word.” Tak for jeres invitation til samtale om troen, for jeres bestræbelse på at afdække fælles indsigter, og for en beskrivelse af den kristne tro, som vi kan genkende os selv i.”

I det første afsnit om ”Den ene Gud” understreger Haderslev-præsterne anerkendelsen af, ”at kristne og muslimer tror på én Gud”, og at livs- og menneskesynet udspringer af troen på Guds som alting skaber. Brevet afviser som afguderei tanken om, at ”muslimer har en Gud, kristne en anden Gud og jøder en tredje gud”. Selvom det ikke udtrykkes entydigt, får man som læser det indtryk, at der er tale om den samme Gud for muslimer, jøder og kristne. ”Gud er kun én, men vores forståelse af ham og hans frelse er forskellig”.

I afsnit 2 om Kristus og treenigheden udlægges den centrale kristne tro på Gud som en treenig Gud. ”Denne tro deles ikke af muslimer, og her har vi ikke et fælles ord”.

I afsnit 3 ”Et fælles ord om den samme Gud?” vender præsterne tilbage til spørgsmålet om Gudsopfattelsen, og rejser her bl.a. spørgsmålet: ”Kan muslimer tale om Gud som far og som kærlighed – eller kan dette tænkes at være indeholdt i navn nr. 100?” Lidt kryptisk spørges der: ”Som ufuldkomne mennesker har vi svært ved at tro, tolerere og acceptere, at vi som kristne, muslimer eller jøder tjenere den ene og samme Gud; men er det ikke summen af vores fælles bekendelse, at der kun er én Gud?”. Men trods det, at ”Vi tror på forskellig vis og lovpriser Gud på forskellig vis”, så må det forhold, at alle er skabt af den ene Gud og at kærligheden fra denne ene og samme Gud lyser over os alle, betyde, at vi må agter og respektere hinanden.

I afsnit 4 om ”Etik og næstekærlighed” slås det fast at ”Alle etiske overvejelser har sin begyndelse i det gode, som Gud har skabt og i Guds kærlighed og omsorg for hele sin skabning”.  Alligevel gælder det, at ”Konkret er der stor forskel på, hvordan vi udlægger Guds ønske om gode handlinger”, men den fælles fokusering på kærlighed til Gud og næsten opfattes som et stort skridt på vej til en konstruktiv dialog. Samtidig understreges det, at Guds kærlighed ikke som i islam er en belønning for menneskers kærlighed, men at vi som kristne ”elsker, fordi han elskede os først”. Og der spørges om muslimerne kan følge kristne i forståelsen af, at kærlighed til næsten også må udstrækkes til fjenden?

I det sidste afsnit ”Mission og sameksistens” siges det, at ”Både muslimer og kristne fastholder, at deres tro er den ene og sande frelsesvej.” Begge religioner er missionerende, og man må i religionsfrihedens navn give hinanden frihed til mission overalt på kloden. Når det gælder spørgsmålet om frelse, læner dokumentet sig op ad den klassiske formulering fra Kirkernes Verdensråds konference i San Antonio. ”Kristne kan ikke forkynde andet, end at Jesus Kristus er verden frelser – samtidig med at vi ikke kan sætte grænser for den treenige Guds virke.”

Brevet slutter med en opfordring til fortsat dialog både mhp at ”fremme kendskab til hinanden og gensidig respekt”, og for at overveje, ”hvordan vores religioner kan være en ressource i en moderne verden med demokrati, pluralisme og menneskerettigheder”.  Samtidig med ønsket om, at den fælles enighed om værdien af næstekærlighed må fremme freden, er det dog ikke sådan, at bestræbelserne på samekistens må være betinget af teologisk eller etisk enighed. ”Må den ene Gud møde os med kærlighed og barmhjertighed og lære os at udvise det samme over for hinanden.”

En stor tak og et stort til lykke til Haderslev-præsterne for et ikke bare høfligt, men også et teologisk velgennemtænkt og dialogisk konstruktivt svar på de 138 muslimske lærdes brev ”A Common Word”.  Det er ”Et fælles ord” fra Haderslev stift, som jeg tror, at mange i hele folkekirken vil glæde sig over. Brevet fortjener, at blive sendt ikke kun til de 138 muslimske lærde, men først og fremmest til muslimske foreninger i Danmark, så det kan være med til at danne udgangspunkt for en god dialog mellem muslimer og kristne i Danmark.

Christiansfeld, den 14. Januar 2009
Mogens S. Mogensen

• Hør katpod fra paneldebatten her
• Læs svaret på A common Word her