|

Omkring 140 personer var mødt op i Landstingssalen på Christiansborg den 21. januar til høringen "Religionsmøde i Danmark - selvbesindelse, berigelse og udfordring". Høringen var arrangeret i anledning af Folkekirke og Religionsmødes 10 års jubilæum.
Deltagerne på høringen kom fra mange forskellige religiøse traditioner: her var folk fra folkekirken, både lægfolk, præster og biskopper, repræsentanter fra frikirkerne, muslimer, Hare Krishna, Brama Kumaris og mange flere.
Formand for Folketingets kirkeudvalg, Karen Klint, var medindbyder til høringen og introducerede dagens tema. Endidere deltog kirkeminister Manu Sareen i høringens afsluttende paneldebat.
Høringen satte fokus på de aktuelle vilkår for mødet mellem religioner i Danmark og visioner for fremtiden. Det handlede bl.a. om nyreligiøse tendenser, som findes i alt fra kommercielle reklamer til helse-messer, det praktiske samarbejde mellem kristne og muslimer på lokalt plan og en evt. lovgivning fra politisk side om trossamfundenes forhold, som Grundloven lægger op til.
Det er muligt at læse nogle af oplæggene fra høringen her:
- Velkomsttale ved Leif Vestergaard, formand for Folkekirke og Religionsmøde
- "Islam i Danmark - hvordan bliver samfundet påvirket?" ved Jørgen S. Nielsen, professor
- "Østlig inspireret spiritualitet i Danmark - hvordan bliver samfundet præget?" powerpoint-slides ved Marianne Qvortrup Fibiger, lektor
- "Kristendommen og kirkens rolle i det flerreligiøse samfund" ved Viggo Mortensen, professor
- "Danske værdier og det flerreligiøse samfund" ved Elisabeth Dons Christensen, biskop
- "Religionernes rolle i et sekulært og flerreligiøst samfund" ved Mustafa Gezen, talsmand for Muslimernes Fællesråd
- "Religionernes rolle i et sekulært og flerreligiøst samfund" ved Birgitte Stoklund Larsen, leder af Grundvig-Akademiet
- "Visioner for fremtidens religionsmøde i Danmark" ved Lisbet Christoffersen, professor
- "Visioner for fremtidens religionsmøde i Danmark" ved Karsten Nissen, biskop, Viborg Stift
- "Visioner for fremtidens religionsmøde i Danmark" ved Manu Sareen, minister for ligestilling og kirke
Se presseomtale iftm. høringen:
Billeder fra høringen:














|