Banner_til_KMS_m._gr_kant

 




Baggrund - Historie Udskriv
 

Stiftssamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde blev etableret i december 2001.

Baggrunden for etableringen af samarbejdet var en anbefaling fra det islam-udvalg, som biskopperne nedsatte på deres møde i januar 1998. Udvalget skulle beskæftige sig med folkekirkens forhold til de religioner, som mennesker af en anden etnisk oprindelse her i landet har. Biskopperne ønskede et samtaleforum og inspirationsfælleskab, hvor stifternes erfaringer skulle inddrages. Formand for Islam-udvalget var generalsekretær Harald Nielsen fra DMS og biskop Kresten Drejergaard, Fyens Stift var biskoppernes kontakt til udvalget.

Islam-udvalgets redegørelse ”Samtalen fremmer forståelsen” (link) lå færdig i år 2000. Den indeholder synspunkter på og erfaringer fra mødet mellem folkekirken og muslimer i Danmark. En væsentlig del af bogens indhold er de mange vægtige indlæg fra høringen afholdt på Christiansborg d. 16. marts 2000, fra repræsentanter fra såvel folkekirken som muslimerne i Danmark.

Udvalget gav en række anbefalinger til biskopperne med henblik på det videre arbejde med folkekirkens møde med islam og muslimer. Som følge heraf etablerede syv af folkekirkens stifter ”Stiftssamarbejdet om Folkekirke og Religionsmøde”, som skulle være det forum, hvor arbejdet skulle føres videre. I processen blev det besluttet, at F&R ikke blot skulle beskæftige sig med mødet med islam men også med andre religioner som buddhisme og hinduisme samt med andre livstydninger. Fokus for F&R blev således arbejdet med at være folkekirke i en tid præget af religiøs og kulturel mangfoldighed.

Gennem det første halvandet år foregik arbejdet i bestyrelsen og i en række underudvalg. Pr. 1. april 2003 blev Berit Schelde Christensen ansat som konsulent og daglig leder af F&R. Stillingen ændredes 1/1 2005 til generalsekretær. 

I 2004 indgik yderligere to stifter – Lolland-Falster og Ribe – i samarbejdet, som dermed tæller ni af folkekirkens ti stifter.

KIRKE OG MISSION I DANMARK

Etableringen af Folkekirke og Religionsmøde kan tolkes som et udtryk for en udvikling i forståelsen af kirke og mission. Her kan du læse artikel om udviklingen i kirke og mission fra den middelalderlige forståelse af kirke og kristenhed til en sen- og postmoderne virkelighed.

 

 

Kalender
05. februar. 2012
Interreligiøs fest
København

15. februar. 2012 kl. 11.00
Interreligiøs temadag i København
Taastrup

12. marts. 2012
Folkekirkens møde med østlige religioner og nye spirituelle strømninger (modul 3)
Teologisk Pædagogisk Center, Løgumkloster

Se flere arrangementer


Temasider

tro_i_mdet-banner8_copymkant

Konfirmandbanner_-_kant_1_copy

Banner_til_kirkecaf_-_162x43mkant

tit-banner-162x43

 


Nyhedsbrev


Klik her for at se i RSS2.0 

 

     
 

Peter Bangs Vej 1
2000 Frederiksberg
Tlf: 38384991

Generalsekretær
Kåre Schelde Christensen
mail@religionsmoede.dk