Banner_til_KMS_m._gr_kant

 




Guide for dialogarrangement i sognet Udskriv

kirkecafe-500

En "gør-det-selv guide" for arrangementet Kirkecafé om islam og kristendom er nu udarbejdet på baggrund af erfaringer med konceptet i fem sogne i hhv. Esbjerg, Herlev, Ringkøbing, Hundige og Hasle (Århus V). Den henvender sig til menigheder, der ønsker et supplement til mere traditionelle foredragsbaserede sogneaftner. Arrangementet kan også med fordel bruges til at skabe kontakt til muslimske medborgere i sognet, for ved en kirkecafé skal man ikke bare tale om islam og muslimer, men også med muslimer.

Erfaringerne fra Folkekirke og Religionsmødes pilotprojekt viser, at kirkecaféer med udbytte kan holdes i meget forskelligartede sogne. Både i sogne, hvor der bor mange muslimer og i sogne, hvor man sjældent ser et tørklæde, har engagementet været levende hos deltagerne i cafésamtalerne. I områder med mange muslimer har knap en tredjedel af deltagerne været muslimer. Men også dér, hvor der ikke har deltaget lokale muslimer, er arrangementet en egentlig dialog mellem forsamling, præst, imam og hhv. kristne og muslimske studerende.

Caféformen sikrer, at alle får lejlighed til at ytre sig og prøve synspunkter af. Og den afsluttende plenumdebat giver mulighed for afklaring af holdninger, og belyser desuden ligheder og forskelle mellem islam og kristendom. Ved kirkecaféerne har der været fokus på såvel teologiske som politiske og kulturelle emner i mødet mellem kristne og muslimer. Guiden lægger op til at afrunde arrangementet med en samtale om, hvordan man i lokalområdet kan etablere eller føre samtalen videre.

Folkekirke og Religionsmøde yder gerne konsulentbistand i forhold til sogne, der ønsker at afholde en Kirkecafé om islam og kristendom i sognet eller lokalområdet.

Download guiden her (PDF)

 

 

Kalender
05. februar. 2012
Interreligiøs fest
København

15. februar. 2012 kl. 11.00
Interreligiøs temadag i København
Taastrup

12. marts. 2012
Folkekirkens møde med østlige religioner og nye spirituelle strømninger (modul 3)
Teologisk Pædagogisk Center, Løgumkloster

Se flere arrangementer


Temasider

tro_i_mdet-banner8_copymkant

Konfirmandbanner_-_kant_1_copy

Banner_til_kirkecaf_-_162x43mkant

tit-banner-162x43

 


Nyhedsbrev


Klik her for at se i RSS2.0 

 

     
 

Peter Bangs Vej 1
2000 Frederiksberg
Tlf: 38384991

Generalsekretær
Kåre Schelde Christensen
mail@religionsmoede.dk