|
Formålet med SamtaleNet er at skabe kanaler for et individuelt møde mellem kirken og religiøst/eksistentielt søgende mennesker i Danmark. Initiativet henvender sig både til medlemmer af folkekirken og tilhængere af ikke-kristne religiøse overbevisninger og strømninger. Aktuelt søger SamtaleNet at koordinere et nationalt netværk af sjælesørgere, der stiller sig til rådighed for samtale. Søgende kan komme i kontakt med sjælesørgerne via en telefonlinie (70262 242).
Folkekirke og Religionsmøde er indgået i samarbejde med SamtaleNet. Initiativet har udviklet sig i et samarbejde mellem medlemmer af Stiftsudvalget for Nyreligiøsitet i Københavns Stift, missionsorganisationerne IKON, Areopagos og I Mesterens Lys samt Institut for Diakoni og Sjælesorg.
Telefon: 70 262 242 www.SamtaleNet.dk
Åbningstider: Tirsdag-torsdag og søndag Kl. 17 - 21 Lørdag lukket Helligdage lukket
|