Omkring 50 mennesker mødte op til det offentlige møde i København, hvor Pastor Dr. Andrew Wingate og Dr. Ataullah Siddiqui lagde op til debat over temaet;

Terror bombs in London- what have been the implecations for Christian – Muslim relations?  What is being done in Leichester?  What can we do together to eliminate the causes?”

Det blev bemærket, at der efter terroraktionen den 7. juli fulgte en vilje mellem kristne og muslimer til at stå sammen imod terroraktionen. I Leicester støttede muslimer og kristne således op om hinanden og gik sammen i en afstandstagen til det skete. Det er netop en af Andrew Wingate og Ataullah Siddiquis mærkesager, at man som en væsentlig del af religionsdialogen protesterer sammen, når der f.eks. er tilspidsede politiske situationer. Dialog er vigtig, og vi bør som kristne hjælpe, hvor det er tiltrængt pointerede Andrew Wingate: ”Vi må tale og udfordre som kristne, vi må udfordre til at være mere åbne og gå med muslimerne i protester.”

Ataullah Siddiqui påpegede, at vi lever sammen med andre mennesker med barrierer imellem os; og de barrierer må vi bryde. Han opregnede flere gode grunde til dialog mellem muslimer og kristne: En af begrundelserne var, at muslimer og kristne har en lang fælles historie, en anden at de internationale kriser fordrer, at vi taler og handler sammen.

Når vi i Danmark nu har besøg af de to herrer, skyldes det bl.a., at Danmark og England har en fælles kontekst og fælles problemer, som betyder, at vi kan lære af hinanden.

Efter oplæggene fulgte reaktioner fra den danske kontekst fra hhv. Lissi Rasmussen fra Islamisk Kristent Studiecenter og Imam og viceformand i Islamisk Studiecenter, Abdul Wahid Pedersen. Lissi Rasmussen bemærkede, at der dog er væsentlige forskelle mellem England og Danmark,mens Abdul Wahid Pedersen påpegede den negative udvikling der er sket på få år og opfordrede til, at vi prøver at finde ud af, hvad der er gået galt. Sluttelig var der åben debat.

Af stud. theol. Marie Kirketerp

Tema: En drøftelse af eventuelle muligheder for et fremtidigt samarbejde mellem muslimske og kristne ungdomsledere i Gellerup.

Det var oplagt at Ataullah Siddiqui og Andrew Wingate lagde vejen forbi den multikulturelle Århus-bydel Gellerup. Omkring 20 muslimske og kristne ungdomsledere deltog i debatmødet, hvor Siddiqui og Wingate på baggrund af deres erfaringer fra Leicester kunne inspirere og vejlede i deres muligheder for dialog og samarbejde.

Ataullah Siddiqui, der er muslim, argumenterede for vigtigheden af religionsdialog ud fra to forskellige vinkler: 1) Dels en teologisk og 2) dels en samfundsorienteret.
1) Ataullah Siddiquis egen forståelse af religionsdialogen er skabt, af hvad han har læst og lært af Profeten Muhammed. Muslimer lægger ofte vægt på store muslimske navne; men vi må ikke glemme profetens onkel, som aldrig blev muslim, men som beskyttede Profeten. Vi skal tænke på at skabe flere af hans type, som ikke er muslimer, men som gerne vil hjælpe islam. Det kan vi gøre ved at være gode mennesker.
2) Ud fra det samfundsmæssige perspektiv må vi huske, at dialog ikke kun handler om meningen med religion, men også om at leve sammen i en fælles europæisk kontekst. Vi bør være opmærksomme på ikke at sætte skel imellem hinanden. Vores bekymringer er også de andres og omvendt, da vi er en del af det samme samfund. Ataullah Siddiquis håb er, at der skabes forhold, hvor man kan leve i gensidig respekt, værdighed og forståelse.

Den kristne vinkel i forhold til religionsdialogen blev præsenteret af Andrew Wingate, for hvem religionsmødet ikke kun er en mulighed; religionsmødet er derimod en del af hans pastorale praksis.
I forbindelse med dialogen understreger han tre væsentlige faktorer, som kan være os en rygsøjle i dialogen: 1) Vi tror på én Gud, den samme Gud som muslimernes. 2) Vi er alle Guds børn. 3) Det dobbelte kærlighedsbud byder os at elske vores næste.
Dialogen bør vi ikke betragte som en byrde men derimod som en positiv udfordring og en mulighed. Titlen på Andrew Wingates nye bog illustrerer ligeledes denne holdning: Celebrating Difference, Staying Faithful – How to Live in a Multi-Faith World.

Efter oplæggene fulgte en debat. De tilstedeværende var alle meget interesseret i at starte en dialoggruppe, og det blev aftalt at mødes med jævne mellemrum. Andrew Wingate understregede i den forbindelse et par væsentlige ting: For det første, at det ikke som udgangspunkt behøves at være et stort forum, man må starte i det små og glæde sig over dem, der møder op. For det andet bør en dialoggruppe mødes mindst hver anden måned, så at man ikke kun samles om kriserne.
Ataullah Siddiqui rundede også af med et par væsentligheder i forbindelse med det forestående dialogarbejde: For det første skal dialog ikke opfattes som brandmænd, der slår til, når det først er gået galt, men som havefolk, der plejer og passer. For det andet skal dialog være synlig, og i den forbindelse er synliggørelse i medierne  vigtig. For det tredje må vi ikke glemme, at Europa ikke kun er kristen, men at islam også er en del af Europa. Endelig må vi vise gæstfrihed overfor hinanden ved f.eks. at invitere til fællesmiddage.
 
I Leicester leder Andrew Wingate en Interkulturel Lederskabsskole (ICLS), hvor man træner unge i interreligiøs forståelse, i lederskab og i at håndtere konflikter. Målet med skolen er, at opbygge et ungdomsnetværk blandt religiøse ledere på tværs af religiøse livssyn.

Af stud. theol. Marie Kirketerp 

Referat fra mødet på Aarhus Universitet