Af Kurt Villads Jensen
Støtteselskabet for Pakistans Kirke.
Årsskrift 1995.
Hæftet kan ikke længere købes, men teksten kan hentes her. (Med tilladelse fra forfatteren)
[Download i pdf-format]

En historisk gennemgang af kristen/vestlig opfattelse af islam gennem tiderne. Der er en slående kontinuitet i temaerne - men med forskellig vægt: "Islam har været følt påtrængende i 1200-tallets korstogstid og eksotisk i 1800-tallets moderne samfund, mens den i 1600-tallet fortrinsvis blev behandlet som en religion af en lille, specialiseret gruppe arabiskkyndige. I 1900-tallet er billedet ikke særlig klart, men både det frygtfyldte, det eksotiske og det specialiserede billede af islam er udbredt". Artiklen er på 30 sider inddelt i en række afsnit:

Afsnittet "Undergangsfolket" afdækker synsvinklen: Islam er del af Guds frelsesplan - som et straffende fænomen.

Kætteriet viser hvordan kristne (Johannes Damasceneren) til dels for ikke at tilkende islam selvstændighed betragter det som kætteri - inspireret af en ariansk munk

- uddybet i afsnittet Den kristne munk.

Epilektikeren viser en særlig måde at miskreditere Muhammeds åbenbaringer på - han var syg - en synsvinkel lagt allerede i 800-tallet.

Afsnittet "korstogstiden" påviser periodens betydning for udviklingen af begrebet om retfærdig krig - og åbner spørgsmålet om sammenhængen med islamisk jihad-tænkning.
 
"Koranoversættelser" fortæller om den intensive kulturudveksling mellem den kristne og den islamiske verden som fandt sted samtidig med korstogene. Oversættelser med stærkt forskellige tendenser.

"Islamstudier og tolerance" - under korstogstiden voksede den europæiske viden om islam, men det er en smuk illusion skabt i midten af det 20. årh., at den resulterede i eller var udtryk for tolerance.

Afsnittet "Frelse uden for kirken" fortæller om en afgørende ændring i synet på islam i 13-1400tallet. Adskillige teologer kunne skrive at hvis en muslim bestræbte sig på at være en god muslim, kunne han blive frelst, selv om han ikke var kristen. Synspunkterne afspejlede en ændring i Gudsopfattelsen. Reuchlin opfordrede til ikke-bogstavelig læsning af koranen - helt parallelt med "moderne" bibellæsning.

"Tyrken og paven" - om Luthers på dette punkt langt mere konservative holdning - og protestanters og katolikkers gensidige reduktion af islam til at være et vrængbillede af modstanderens tro - nemlig hhv. ren gerningsreligion og ren nådesreligion. Protestantisk-katolsk fokusering på spørgsmålet om forudbestemmelse lagde grunden til synet på islam som en særlig fatalistisk religion.

Afsnittet "Arabisk og hebraisk" handler om den humanistiske optagethed af sprogene, som resulterede i mere korrekte oversættelser - men målet kan stadig være "at have et vægtigere våben fra fjenden". I 1600-tallet åbner en udbredt deisme for en anerkendelse af at der var tanker af selvstændig værdi i islam.

"Rationalismens islam" påviser at en religionshistorisk synsvinkel indfinder sig og giver blik for tidligere fordomme. Samtidig kan rationalismen resultere i en særegen Muhammedkritik (Voltaire) som udspringer af dens interesse i at kritisere tanken om særlig åbenbaring.

"Akademisering af islamvidenskaberne" handler om den mere kildekritisk bevidste islamforskning.

Kolonier og orientalisme: Den kolonistiske ekspansion gav egentlig kontakt med bl.a. den arabiske verden og gensidig udveksling - også eksport af vestlige fordomme som så undertiden præger orientalsk selvforståelse! Men missionskontakt betød også at man lagde større vægt på de ligheder, der er mellem islam og kristendom og islam end før.

Afsnittet "Eksotisme" fortæller om dyrkelsen af det orientalske i 18-1900-tallet – og konkludere artiklen som citeret øverst på siden her.

Hele teksten kan downloades her (PDF)