Forfatter: Chawkat Moucarry
Forlag: Unitas
Udgivelsesår: 2003
ISBN: 87-7517-656-4
Sidetal: 340

Bogen er meget anvendelig som grundbog til studium af forholdet mellem islam og kristendom. Den er inddelt i 4 hovedafsnit + et femte om aktuelle emner. (Det er Israel-Palæstina spørgsmålet og spørgsmålet om hvordan vi skal møde den muslimske indvandrer).

De 4 hovedemner er

1. Skrifterne – der er rig mulighed for at belyse sammenhængen mellem åbenbaring og helligskrift. Med hvilke begrundelser og hvordan gør bibel og koran krav på at være sandhed/Guds Ord. Forskellene mellem dem. Chawkat Moucarry må vel siges at skrive ud fra et konservativt bibelsyn, men ikke fundamentalistisk. Det får ham til at gå ret ligetil i clinch med koranens sandhedskrav – og muslimske påstande om den forfalskede bibel. Der er meget solidt basisstof at hente, fx også om Muhammeds vej til at modtage åbenbaringen.

2. Grunddogmer: Guds Storhed. Syndens problem. Frelsens betydning. Guds Rige.

3. Jesus Kristus: Korsfæstelsen. Død og opstandelse. Den tjenende konge. Jesu ærestitler i koranen og bibelen. Er Jesus Guds søn. Jesu påstande. Muslimske fortolkninger af Jesu påstande.

4. Muhammed: Beviser på at Muhammed var en profet – koranen og andre mirakler. Flere beviser: Den fuldkomne lov og politisk succes (Sharia – en ”midtnormal” mellem jødisk lovforståelse og evangelisk?). Forudsiger bibelen Muhammed?

Bogens helt store styrke er dens omfattende dokumentation. Den henviser righoldigt til bibelen – også til langt flere steder end de helt klassiske i dialogen mellem islam og kristendom (Se hertil Bibel – og mødet med anden tro). Og Chawkat Moucarry er også helt fortrolig med koranen og hadith – også her henvises der til steder, som man ikke finder ved den første den bedste google-søgning. Og han er i stand til at diskutere den arabiske grundbetydning, kristen syrer som han er. Ærgerligt er det, at der ikke er et bibel- og et koranindeks. Derimod er der en meget nyttig historisk tidstavle over forholdet mellem kristendom og islam.

Moucarry harmoniserer ikke, men lider heller ikke af traditionelle vestlige fordomme – hverken de naivt positive eller de fremmedforskrækkede negative. Og hans grundholdning er: ”Kristne og muslimer kan kun være ægte tolerante, hvis de har accepteret den tanke, at diskussion eller dialog kan føre til omvendelse enten til kristendommen eller til islam”. Kun sådan er kristne og muslimmer ordentligt ”faith to faith”, som bogen hedder på engelsk – altså, virkelig ”face to face” i religionsdialogen.

Bogen er anmeldt af Steen Skovsgaard HER:  , hvor han blandt andet med eksempler fremhæver, hvordan Moucarry kan bruge korancitater som argument for evangeliets sandhed. Og hvor man kan læse kort om Moucarry selv.

En muslimsk kritik af bogen (engelsk): HER  (Af Muzaffar Iqbal - Center for Islam and Science (Canada)).
Har man brug for et muslimsk modstykke til Moucarry, altså én der bruger bibelen som argument for islam, kan man læse om Ahmet Deedat HER - og en litteraturliste her - blandt andet med "Crucifixion - Cruci-fiction?", som Moucarry refererer til.

-ksf.