En høring på Christiansborg, arrangeret af Folketingets Kirkeudvalg og Nationalt Forum for Tros- og Livssynssamfund, viste, hvordan fællesskaber, ritualer, frivillighed og lokale ressourcer kan omsættes til konkret kriseberedskab i hele landet
Af Martin Krath-Andersen
Den 3. december 2025 afholdt Folketingets Kirkeudvalg en større åben høring i samarbejde med det nyligt etablerede Nationalt Forum for Tros- og Livssynssamfund. Formålet var at undersøge, hvordan tros- og livssynssamfund kan blive en reel medspiller i Danmarks fremtidige beredskab. Høringen bestod både af faglige oplæg, politiske drøftelser og – centralt – en panelsamtale, hvor fire ledere fra danske tros- og livssynssamfund delte konkrete erfaringer og forslag.
I panelet deltog Kirstine Kærn, forperson i Humanistisk Samfund, som præsenterede Nationalt Forum; Sobbia Farooq, impact-forperson i Dansk Muslimsk Union, som bragte erfaringer fra pandemiens krisekommunikation; sognepræst Kirsten Münster fra Folkekirken, som talte om åndeligt beredskab; og Lasse Ilskov, informationschef i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, der fremhævede menighedernes fysiske og organisatoriske kapacitet. Efter panelet præsenterede Betina Vester Foget fra Beredskabsforbundet en række nye kurser og workshops, der specifikt skal ruste tros- og livssynssamfund til at agere lokalt i krisesituationer.
Det var særligt i denne panelsamtale, at noget vigtigt trådte frem: De danske tros- og livssynssamfund råder over en ressource, der kan styrke Danmarks samlede beredskab. Ikke som erstatning for myndighederne, men som partner i at skabe tryghed, sammenhæng og handlekraft, når katastrofer rammer.
Denne artikel bygger på panelets samlede erfaringer og fungerer som en praktisk ’how-to’ for, hvordan tros- og livssynssamfund konkret kan bidrage.
1. Opbyg relationer i fredstid: Beredskab begynder lang tid før krisen
Særligt ét budskab løb gennem hele paneldebatten: Beredskab begynder længe før en krise indtræffer.
Sobbia Farooq fra Dansk Muslimsk Union beskrev, hvordan DMU under covid-19 blev et centralt bindeled mellem myndigheder og borgere, som ellers var svære at nå. Det skete ikke, fordi krisen opstod, men fordi relationerne allerede var etableret.
Hun formulerede det præcist:
”Hvis vi ikke på forhånd ved, hvem vi skal kontakte i kommunen, og hvis kommunen ikke ved, hvem de skal kontakte hos os, så mister vi dyrebar tid, når en krise rammer.”
Under pandemien gik DMU fra et enkelt samarbejde i Københavns Kommune til faste relationer i 12 kommuner. Det var relationerne, ikke reaktionerne, der gjorde forskellen, fortæller hun.
Tros- og livssynssamfund kan bygge denne form for beredskab ved løbende at mødes med kommunale beredskabschefer, være aktive i lokale krisenetværk og bruge Nationalt Forum som fælles indgang til staten. Erfaringerne fra Norge og Sverige viser, at når relationerne er på plads, bliver reaktioner hurtigere, mere præcise og mere tillidsfulde.
2. Sæt ord på jeres åndelige beredskab. Og tilbyd det som en aktiv ressource
Sognepræst Kirsten Münster fra Folkekirken gjorde det tydeligt, at tros- og livssynssamfund ikke kun bidrager med praktisk eller fysisk hjælp. De bidrager også med noget, der er svært at finde andre steder: åndelig omsorg.
Som hun formulerede det:
”Vi har sprog for uretfærdighed og mørke og håbløshed. Men vi har også sprog for trøst, håb og mod. Det har mennesker brug for at læne sig ind i, når livet vælter.”
Åndeligt beredskab betyder blandt andet, at trossamfund kan:
- skabe ro, når lokalsamfundet er i chok
- samle mennesker til fælles ritualer, når tragedier rammer
- tilbyde individuelle samtaler, der hjælper mennesker med at håndtere traumer
- fastholde højtider og traditioner, som skaber stabilitet
Selv i en hypermoderne beredskabstænkning spiller netop denne dimension en central rolle. For når mennesker mister fodfæstet, søger de efter mening og fællesskab. Her har tros- og livssynssamfund en unik rolle. En rolle, som Nationalt Forum skal være med til at gøre synlig over for myndighederne.
3. Gør jeres bygninger, frivillige og netværk klar til at blive brugt i praksis
Hvor åndelig omsorg og menneskelig nærhed udgør én side af beredskabet, rummer mange tros- og livssynssamfund også en anden, mere praktisk kapacitet, som sjældent nævnes: bygninger, udstyr, frivillige og lokalt kendskab.
Lasse Ilskov fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige beskrev, hvordan kirker flere steder i verden spontant er blevet til nødhjælpscentre – ikke fordi de ønskede det, men fordi de kunne.
Han sagde:
”Myndighederne kan ringe til vores menighedsleder, og i løbet af to timer kan vi mønstre 50 mennesker. Men myndighederne skal være klar over, at vi har de ressourcer.”
Kirker, moskéer, templer og humanistiske forsamlingshuse har ofte:
- store lokaler, der kan huse evakuerede
- køkkener, der kan producere måltider
- frivillige, der kan hjælpe med logistik, forplejning og visitation
- netværk, der kan sprede vigtig information hurtigt
- placering midt i lokalområder
I en krise kan sådanne ressourcer gøre forskellen mellem kaos og koordination. Men kun hvis myndighederne ved, at de findes. Derfor efterlyste Ilskov en samlet oversigt, og netop her kan Nationalt Forum gøre en forskel.
4. Brug Beredskabsforbundets gratis kurser – og få hjælp til at skrive jeres lokale beredskabsplan
En af høringens mest konkrete præsentationer kom fra Betina Vester Foget fra Beredskabsforbundet. Hun introducerede både det nye kursus ”Kriseparat Fællesskab” (lanceres i 2026) og de eksisterende workshops for de grupper af ledere som har ansvar for beredskab lokalt.
Disse forløb er skræddersyet til netop lokale fællesskaber som tros- og livssynssamfund.
Hun forklarede:
”Kun én procent af befolkningen er beredskab. Derfor skal vi andre kunne klare os selv og hjælpe hinanden.”
Workshops og kurser giver menigheder og livssynsfællesskaber mulighed for at:
- få en fast ramme om eget beredskab
- udarbejde lokale beredskabsplaner med støtte fra frivillige undervisere
- afklare roller, opgaver og kontaktpersoner
- identificere sårbare medlemmer, der har brug for særlig hjælp
- skabe konkrete aftaler om, hvad der sker i de første timer af en krise
Flere paneldeltagere pegede på, at dette er præcis den slags strukturer, der kan gøre tros- og livssynssamfund til en integreret del af Danmarks samlede beredskab.
5. Brug Nationalt Forum som fælles indgang, både indadtil og udadtil
Kirstine Kærn fra Humanistisk Samfund mindede om, hvorfor et nationalt forum overhovedet er nødvendigt:
”Vi har måske været glemt, men vi har også været fragmenterede. Et nationalt forum er nødvendigt, hvis staten skal vide, hvor den skal henvende sig.”
Nationalt Forum er ikke kun et samlingspunkt for internt samarbejde mellem trossamfund. Det er også et redskab til staten, kommuner og myndigheder, der nu for første gang har ét samlet kontaktpunkt. I det konkrete tilfælde med beredskab vil det kunne bidrage til at:
- skabe fælles standarder for beredskab
- opbygge relationer til myndigheder
- fungere som koordinator i kriser
- samle kontaktoplysninger og overblik over ressourcer
- skabe tillid og forståelse mellem trossamfund
Flere af paneldeltagerne henviste til erfaringerne i Norge. Her har Samarbeidsrådet (STL) betydet, at aktører fra trossamfund kunne håndtere konfliktsituationer langt mere roligt, fordi de havde én samlet stemme. Den mulighed er Danmark først på vej med nu.
6. Husk at beredskab også styrker sammenhængskraften i hverdagen
Folketingsmedlem Kim Aas (S) pegede på et vigtigt aspekt, nemlig at samarbejdet om beredskab kan være en dør til noget større: et mere sammenhængende Danmark i hverdagen.
Han sagde:
”Det kan være en rigtig god indgang til at få skabt forståelse mellem vores mange trossamfund. Noget, vi ikke har talt om åbent i Danmark i lang tid.”
Det stod klart, at beredskab ikke kun handler om katastrofer. Det handler om at lære hinanden at kende på tværs af forskelle. Og det handler om at bygge relationer, der gør hverdagen tryggere og mere tillidsfuld.
Som Sobbia Farooq selv formulerede det i forbindelse med arbejdet i DMU:
”Når der er en krise, handler det om mennesker. Så går vi ikke og diskuterer religion. Vi åbner dørene, og så står vi der.”
Dermed blev det klart, at tros- og livssynssamfundenes bidrag rækker langt ud over krisehåndtering. Det handler om sammenhængskraft og om det fælles ’vi’, som en krise tester.
Krisen tester systemerne, men afslører relationerne
Panelet på Christiansborg tegnede et samlet billede: Danmark kan styrke sit beredskab markant ved at inddrage tros- og livssynssamfund aktivt og systematisk.
Der findes allerede:
- relationer
- fysisk kapacitet
- frivillige
- åndelig omsorg
- ritualer for fællesskabet
- lokale netværk
Det, der mangler, er koordinering. Og her er Nationalt Forum for Tros- og Livssynssamfund det nye knudepunkt.
Som Sobbia Farooq sagde det:
”Nu har I fået sat ansigter på Nationalt Forum. Vi er her. Og vi er åbne for samarbejde.”
Og som paneldebatten viste: Tros- og livssynssamfundene er allerede dér, hvor mennesker er. Nu er det op til politikerne, at de tænkes ind i det nationale beredskab.